Brød og Bagværk,Desserter

Kagemand

Tante Jyttes klassiske fødselsdags-kagemand af vandbakkelse.

Mit seneste forsøg på at bage denne blev skæv og uden hals, men den var sød alligevel. Tante Jytte har håndelaget – det tager tid at blive professionel.

Du skal bruge:

  • 100 gram margarine eller smør
  • 2 dl mælk
  • 100 gram mel
  • 4 æg

Sådan gør du:

Mælk og smør bringes i kog i en gryde. Tilsæt melet og rør godt rundt. Sluk for varmen og lad det køle lidt af til massen er lun.

Pisk nu æg i, ét æg ad gangen.

Kagemassen kommes i en sprøjtepose og nu kan du sprøjte kagemanden ud på en bageplade med bage papir.

Tænd ovnen på 180 grader og bag kagemanden til den er gylden og lettere sprød. Det tager ca. 12-20 min – det kommer an på ovnen.

Når den er bagt og kølet af kan du pynte den som du ønsker.

Klassisk med glasur og slik eller jordbær og flødeskum? Mulighederne er mange.

Du kan måske også lide...