Salater

Spinatsalat med Grønne Asparges og Agurk

Du skal bruge:

  • 1 pose babyspinat
  • 1 halvt bundt grønne asparges
  • 1 halv agurk
  • 2 dl ærter (friske eller fra frost)
  • 1 håndfuld cashewnødder (usaltede)
  • 50 gram pinjekerner
  • Evt. en olie/eddikedressing el. vinaigrette

Sådan gør du:

Hak cashewnødderne groft og rist dem på en varm og tør pande sammen med pinjekernerne. Tag dem af varmen når de har fået farve og lad dem køle helt af.

Sæt lidt vand over i elkedlen.

Skyld spinaten og dup den tør, eller brug en salatslynge.

Del agurken midt over på langs og skrab ”det bløde kød” ud, og skær så agurken i tynde skiver.

Skyl de grønne asparges, og fjern det nederste af stilken. Læg dem i et fad eller en skål, og blancher dem med det kogende vand fra elkedlen. Lad dem ligge i det varme vand i 10-20 sekunder og tag dem så op og skyl dem i iskoldt vand. Dup dem tørre og skær dem i små stykker.

Anretning:

I det ønskede salatfad anretter du spinaten, drysser med ærter, agurkebuerne, aspargesstykkerne, og den afkølede nødde/kerneblanding.

Lav evt. en olie/eddikedressing eller vinaigrette eller måske en helt tredje dressing.

Servering:

Salaten går godt sammen med lidt grillet halloumi eller kylling

Du kan måske også lide...