Du skal bruge:
- 3-4 rødbeder i forskellige farver
- 1 bakke ærteskud
- Hytteost 1,5%
- Grapefrugtsvinaigrette
- Olivenolie
Sådan gør du:
Rødbeder skylles og renses for blade og jordrester. Skrællen beholdes på. Forvarm ovnen til 200 grader. I et ovnfast fad lægger du rødbederne og drysser olivenolie over. Vend dem lidt rundt i olien. Bag dem nu i ovnen i en times tid. Tiden varierer en smule efter rødbedernes størrelser. De skal bages til rødbederne bliver bløde, men ikke helt møre.
Når de er færdigbagt tages de ud af ovnen og køles helt af. Efter afkøling fjernes skrællen. Pil skrællen af og hvis den er lidt genstridig, så brug en urtekniv til at trække skrællen af. Skær rødbederne i mundrette tern.
Skyl ærteskud og dup for overskydende vand.
Rør vinaigretten og vend ærteskud i halvdelen af vinaigretten og anret på et fad/tallerken. Vend nu rødbederne i den resterende vinaigrette og anret oven på ærteskud. Dup med ”klatter” af hytteost og dryp lidt mere vinaigrette på.
Server med et god stykke kylling eller kotelet.