En pizza bianco på blomkålsbund. Et lidt sundere og lettere alternativ til den klassiske pizza bianco – værsgo – blomkålspizza…
Du skal bruge:
- Blomkålspizzabund
- 1-2 kartofler
- 1 kugle frisk mozzarella
- 1-2 stilke frisk rosmarin
- Friskrevet Parmesan eller Vesterhavsost
- Oliven olie
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
Hvis kartoflerne skal skrælles, så gør dette inden du skærer dem i ultra tynde skiver. Du kan med fordel bruge et rivejern eller mandolinjern.
På den forbagte blomkålspizzabund lægger du de tynde kartoffelskiver i 1-2 lag alt efter hvor meget det skal smage af kartoffel. Fordel små klumper af den friske mozzarella oven på. Pas på med ikke at overdrive den friske mozzarella, for at undgå pizzaen bliver for våd. Drys rundhåndet med ”blade” af den friske rosmarin og en gavmild portion parmesan eller vesterhavsost udover. Stænk med Oliven olie og drys med salt og friskkværnet peber.
Bag nu Blomkålspizzaen i 8-12 minutter i ovnen.
Server din blomkålspizza rygende varm evt. med lidt ekstra friskrevet ost og peber på.
Note:
Du kan evt. peppe din blomkålspizza op med lidt friske tomater, pepperoni eller urter. Du kan frit variere og eksperimentere.