Aftensmad,Pasta

Pastasauce

Vegetarisk, til 2-4 personer

Denne pastasauce er super nem og med lidt tålmodighed og grundig tilsmagning er den perfekt til friskkogt pasta. Pastasaucen kan sagtens fryses og kan holde 2-3 dage i køleskabet.

Du skal bruge:

  • 3 skalotte løg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • 1 porre
  • 1 håndfuld kruspersille
  • 6 dl vand
  • 2 bouillonterninger (hønse eller grøntsag)
  • 2,5 spsk tomatpuré
  • 1 dåser flåede tomater
  • 1 tsk æbleeddike
  • 1 tsk chilipulver
  • 1 hvidløgspulver
  • 1 tsk paprika
  • ½ tsk sukker
  • Salt og peber
  • 1 spsk olivenolie
  • Pasta/spaghetti
  • Til pynt: parmesan, persille og mozzarella

Sådan gør du:

Skalotteløg, hvidløg, gulerødder og porre skrælles, renses og skæres i grove stykker. Svits det i olivenolien ved middelhøjvarme til grøntsagerne er møre. Svits nu tomatpuré med i et par minutter. Tilsæt chilipulver, hvidløgspulver og paprika og rør rundt. Hæld så vand på, rør rundt og tilsæt bouillonterninger og bring i kog. Lad det koge ved middelhøj varme i 15-20 minutter – det må ikke bulderkoge for meget. Tilsæt nu de flåede tomater og æbleeddike og kog det med i 5-7 minutter.

Tag saucen af varmen og blend den. Imens koger du pastaen efter pakkens anvisninger til den er al dente.

Kog pastasaucen op igen og smag til med salt, peber og sukker. Sukker fremhæver tomaternes sødmefulde smag.

Når pastaen er kogt vendes den i pastasaucen og lad den trække lidt inden servering.

Anretning:

I en pastatallerken anretter du nogle skiver frisk mozzarella og lægger en portion pasta med pastasauce oven på. Pynt med friskhakket persille, friskkværnet peber og friskrevet mozzarella.

Du kan måske også lide...